jacob benzon : presentert i dansk biografisk lexikon

 

– II. Bind – s. 74 – 75 :

Benzon, Jacob, 1688-1775, Statholder i Norge, er født 31. Okt. 1688 og Søn af ndfr. nævnte Generalprokurør Niels B. (d. 1708).

J. B. skal allerede være bleven Hofjunker 1701, maaske dog fejlagtig for 1711, hvis Hofjunker ikke skal betyde Page; i alle Fald vides han 1704-6 at have været Elev af det ridderlige Akademi i Kjøbenhavn, hvorefter han formentlig har gjort en længere Udenlandsrejse, paa hvilken han synes at have besøgt Italien.

1715 blev han Kammerjunker, 1721 Assessor i Hofretten, 1726 Stiftamtmand i Throndhjems Stift og Amtmand over Throndhjems Amt, 1730 Etatsraad, 1731 Ridder af Danebrog, 1735 Stiftamtmand i Akershus Stift og Amtmand over Akershus Amt, 1737 første Deputeret i Kammerkollegiet og Deputeret i General-Landøkonomi- og Kommercekollegiet, 1740 Stiftamtmand i Aarhus Stift og Amtmand over Stjærnholm og Havreballegaards Amt, 1744 Gehejmeraad, 1747 Overpræsident i Kjøbenhavn, 1750 Gehejmekonferensraad og s. A. Vicestatholder
i Norge, Præses i Overhofretten og Stiftamtmand i Akershus Stift, hvilken sidste Post han 1763 afgav til Amtmanden i Akershus Amt, C. H. v. Storm.

1763 udnævntes han til Ridder af Elefanten og 26. Jan. 1770 til virkelig Statholder i Norge, fra hvilket Embede han dog allerede Aarsdagen derefter fjærnedes under det Struenseeske Regimente, som det angives, paa Grund af Alderdom, og han henlevede derpaa sine sidste Aar i Rolighed. Han afgik ved Døden i Aarhus 25. Nov. 1775 i ugift Stand og «efterlod sig for sin Gudsfrygt og Retsindighed et berømmeligt Efterminde».

Hans Lig førtes til Kjøbenhavn og blev bisat i hans Fædrenebegravelse i Holmens Kapel. Han havde efterhaanden ejet en Mængde Herregaarde som Aastrup, Aggersvold, Bjørnkjær, Benzonsdal, som han atter solgte, Cathrinebjærg og Rugaard og efterlod en betydelig Rigdom, som han dog til Dels ansaas for at have samlet ved en Gjerrighed, der lidet sømmede sig for hans høje Stand.

Af hans efterladte store Jordegods blev der i Følge hans Testamente af 1766 oprettet to Stamhuse for hans Universalarvings, Brodersønnen Kammerherre Chr. Benzons, Descendenter og efter disses eventuelle Afgang for fjærnere Slægtninge.

Efter en Mængde Forandringer og Ombytninger ejes disse endnu af hans Familie under Form af Stamhuset Benzon og det tirsbækske Pengefideikommis.

Som norsk Embedsmand gjennem en lang Række af Aar havde B. erhvervet baade Indsigt i og Interesse for Norges specielle indre Anliggender, hvilket selvfølgelig paa mange Maader gjorde sig gjældende i hans Embedsførelse, som ogsaa nød almindelig Anerkjendelse i Norge, hvor han i Virkeligheden baade var agtet og afholdt, hvad der fremgaar af mange samtidige og efterfølgende Vidnesbyrd.

Dette har vel ogsaa været Grunden til, at han beholdt sin Vicestatholderpost i 1766, uagtet Prins Carl af Hessen 4. Juli udnævntes til Statholder, en Stilling, denne ikke engang kom til at tiltræde.

B.s Afskedigelse vakte i sin Tid megen Opsigt og vistnok ogsaa Sorg og Misfornøjelse i Norge.

J. B. Hass, Ære- og Eftermæle (Mskr. Nr. 338 in fol. i Univ. Bibl. i Chra.) ved Aar 1775.
Giessing, Jubel-Lærere I, 269 f.
Krogh, Dansk Adelskalender S. 80 f.
Norsk Hist. Tidsskr. 2. R. V, 263.

H. F. Huitfeldt-Kaas.

Stengt for kommentarer.