– “En Prædikensamling med Billeder og Biografier”.
– fra s. 380 – 384 :
er født i Fredrikshald den 4de April 1851.
Hans Moder forenede sig med Methodistkirken, da Pastor Willerup først begyndte Virksomheden der under megen Spot og Forfølgelse.
I sin Barndom fulgte han ofte med sin Moder til Møderne i Bedehuset paa Damhaugen, og der, ligesom under hendes inderlige Formaninger, følte han bestandig stærke Kald til helt at overgive sig til Herren, men de lette Omgivelser vandt Seier, saa han helst fulgte Verdslighedens Vei.
Eftersom han vokste op, slog han sig mere til Ro i Synden, indtil hans 2 Aar yngre Søster, Louise, i sit 16de Aar blev omvendt og som et lysende Eksempel vandrede med Gud og Methodisterne.
Da blev han igjen urolig og droges til Møderne i Methodistkirken, og Nytaarsnatten 1869—70 under Pastor O. P. Petersens Prædiken bestemte han sig til helt at overgive sig til Herren.
Stor var Forandringen i hans Liv, og med Frimodighed vidnede han ved hver given Anledning om den Glæde og Lykke, han eiede ved Troen paa Jesu Kristi Forsoningsdød for ham.
Det var under en Fremkaldelse til Forbøn, da Olaus Johnsen Børre raabte inderlig til Gud for de bedrøvede, at Syndebyrden faldt af, og efter Mødet stadfæstede Guds Aand ved at forklare for hans Hjerte Ordene : «Se det Guds Lam, som bærer Verdens Synd«, at han for Jesu lidelse og Døds Skyld var frelst og hørte Gud til.
I 1872 blev han af Pastor M. Hansen ansat som Bibelkolportør for «Det amerikanske Bibelselskab«, efterat han allerede havde arbeidet i 6 Aar som Guldsmed.
Det var under alvorlig Bøn og Overveielse, han tok ind i sin nye Stilling, men skjønt han mødte megen Spot paa mange Steder, følte han sig dog lykkelig ved at faa udbrede Herrens Ord, og det var paa disse sine Reiser, han først begyndte at prædike.
I 1873 blev han Pastor Ole Olsens Hjælper i Skiensfjorden, hvor disse to Brødre endrægtig streifede om i Byer og Bygder, sent og tidligt, og havde herlige Møder, «og har sat uudslettelige Minder efter sig.
I 1874 blev han Elev af Methodistkirkens første theologiske Skole i Norge, men allerede Aaret efter maatte han forlade Skolen for at gaa som Forstander til Hønefos.
Derfra blev han forflyttet Vaaren efter til Menigheden paa Grunerløkken, Kristiania, hvorfra han samme Aar om Høsten blev sendt til Moss, hvor han i 1/2 Aar arbeidede og saa mange Sjæle frelste under sin Virksomhed.
I Januar 1878 blev han igjen ansat som Forstander for Menigheden paa Grunerløkken, hvor han ogsaa kun lilov IV2 Aar.
I 1879 blev Fredrikstad hans Virkefelt. De tre Aar, han var der, var en velsignet Tid for ham selv og for Menigheden. Siden var han igjen i Moss 1 Aar og i Trondhjem 2 Aar. Saa i Arendal 3 Aar, men da han i 1888 blev ansat i Skien, var han saa overanstrængt af imndeligt Arbeide, saa han maatte trække sig tilbage for at søge Hvile, og ved Konferensen 1889 blev han stillet i udtjent Forhold.
Efter igjen at have virket i Tistedalen i 1/2 Aar gik han ved Konferensen i Bergen 1891 i aktiv Tjeneste og blev ansat i Hamar, men efter 1 Aars Virksomhed der maatte han ved Konferensen i Drammen 1892 igjen begjære at komme i udtjent Forhold paa Grund af sin Sygdom.
I 1884 var Br. Wahlstrøm Delegeret til den evangeliske Aliances Møde i Kjøbenhavn. Han blev ordineret til Diakon af Biskop Andrews ved Konferensen i Horten 1877 og ordineret til Ældste af Biskop Merrill ved Konferensen i Drammen 1880.