en gryende haugianerbevegelse i birkrem (bjerkreim) og helleland : presentert av daniel thrap

 

– i boken : “Knud Spødervold og de stærk troende”. Kristiania. Th. Steens Forlagsexpedition. 1892.

 

– fra s. 3 – 4 :

Det var rimeligt nok, at Hans Hauge har maattet finde aabne Hjerter for sin vækkende Forkyndelse, da han optraadte i Birkrem i Slutningen af 1803 eller Begyndelsen af 1804.

Det fremgaar ogsaa tydelig af Provst Reiners Indberetning af 20de August 1804, at det især var blandt Ungdommen i Bygden – navnlig i Birkrem – , Hauges Forkyndelse slog an, saa Gutter og Piger flokkede sig sammen for at drage til Bergen, hvor Hauge da havde sin Handelsvirksomhed, og man frygtede endog, at der skulde blive Mange paa Arbejdskræfter til den anstundende Høst.

Nogen almindelig Udvandring har vel sagtens ikke fundet Sted. Indberetningens Ord tør være Udtryk mere for en Stemning end for et virkeligt Forsæt, og har end et saadant været tilstede, saa er det neppe blevet til mere, da Hauges Fængsling 1804 maatte bringe Ungdommen paa andre Tanker.

En Yngling tog dog Hauge med til Bergen, den 17-aarige Amund Helland, og det er maaske hans Afrejse, der har en væsentlig Del i Indberetningens Udtryk.

Hauges korte Ophold i Birkrem maa have foranlediget en ikke ringe Bevægelse, der vel sagtens er standset ved hans Fængsling. Adskillige Bønder begyndte at blive bange for “Oprør og Splid mellem Almuen”, og det synes, som de “omløbende Prædikanter” har været mange.

Allerede ved Afgivelsen af sin Indberetning kunde Provst Reiner meddele, at der var sket “en vis Standsning af med Hauges Bøgers Afsætning”, da han havde kundgjort, “at dette Sværmeri er ganske mod Regjeringens Vilje”.

De omreisende Prædikanter holdt sig hjemme, men Sæden er vel sagtens spiret frem i disse Aar, og — Spliden er vel kommen med den.

I denne tænksomme og vel oplyste Ungdom har let forskjellige Meninger kunnet gjøre sig gjældende, og den, der havde meget, kunde komme til overdrevne Tanker om sig selv. Vi ved her egentlig intet uden, at der under Hauges Fængselstid maa have gjort sig gjældende en Kritik over hans Lære – og maaske hans Forhold til sine Venner – , om vi end ikke kjender til, hvor almindelig udbredt den kan have været.

Det fremgaar tydelig nok af Knut Spødervolds Bog, at han allerede under Hauges Fængselstid (1804 – 1814) er bleven dennes Modstander.

 

Stengt for kommentarer.