reinert tørresen : presentert av h.g. heggtveit

 

– i bokverket : “Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie”. Andet Bind. Haugianismens Tid – Anden Halvdel. 1821-1850. Christiania 1912-1920.

 

– fra s. 162 -163 :

 

Endnu maa omtales en lidt yngre Samtidig af de førnævnte, en kristelig Veteran, der blev næsten 101 Aar gammel. Det var Bødker Reinert Tørresen, født i Sandeid Anneks til Vikedal i Ryfylke 20. September 1792 (“Vestlandsposten” for 22/8 1893. Oplysninger fra hans Prest, Jonas Dahl, af 3. Sept. 1893. “Hjemmets og Arbeiderens Ven” 1893, Side 494).

Han blev konfirmeret af Digteren Jens Zetlitz, Sogneprest der fra 1800-1811.

Som ung Gut blev han i sin Hjembygd vakt ved Hauges Ven Ole Øigarden, kom som Yngling til Haugianeren og Eidsvoldsmanden Nils Bru i Rennesø, deltog i vor Uafhængighedskrig 1814, flyttede saa til Stavanger, hvor han delte baade timeligt og aandeligt Arbeide og Liv med Brødrene Haldor og Osmund Olsen i Vasbøhuset paa Bredalsalmenningen.

reinert tørresen2Derefter var han i nogle Aar John Haugvaldstads Tjener, virkede 1842 som Handelsmand og deltog det nævnte Aars Sommer i den konstituerende Missionsgeneralforsamling og arbeidede 1845 sammen med sidstnævnte for Opførelsen af Bedehuset i Nygaden.

“Han var en Repræsentant for de gamle, ærværdige Fædre, som om Kveldene sad over de store Postiller i Forsamlingshuset i Nygaden og sang Kingos og Brorsons Kjærnesalmer. Som de var han overordentlig beskeden overfor Mennesker og ydmyg overfor Gud, grundhæderlig, fuld af Broderkjærlighed, og over hans Ansigt hvilede et Gjenskin af himmelsk Fred og Fryd”

—“Han var under Middelshøide. almindelig førbygget og en hjertelig, gjild Mand, taalmodig i sunde og syge Dage, i Liv og i Død”.

Han deltog ogsaa i Opbyggelserne med Bøn og Formaningstale.

“Det var saa vel ordnet det lille, som han kom med; han var en redelig Sjæl”.

Den længste Del af sit Liv virkede han som Bødker og var en flink og flittig Haandværker, der havde arbeidet sig op til Velstand. Han “var rask, munter og rørig, til han et halvt Aar før sin Død brak sit Ben og maatte ligge tilsengs, men forøvrigt aandsfrisk, ved fuldt Syn og Hørelse og frimodig til sin Dødsdag”.

Han hensov Onsdag Formiddag 16. August 1893 og blev begravet Torsdag 24. August næstefter.

“En talrig Skare af Slægt og Venner samledes om den rigt blomstersmykkede Kiste. Pastor Jonas Dahl talte i Kapellet og mindede om, at det ikke bare var som almindeligt, med Vemod og Taknemmelighed, vi sagde Tørresen vort Farvel, “men med den Ærbødighed, som skyldes en Patriark, der har levet langt ind i Efterslægten”.

“Han var en Repræsentant for en længst svunden Tid, baade timelig og aandelig. Født i Revolutionstiden, Gut under Napoleons Krige, ungt Menneske i Dansketiden, udkommanderet 1814, med under alle vore Institutioners Oprettelse og vor Bys Næringsveies Grundlæggelse, saavelsom Sildefiske og Skibsfart… Vi er  — maaske i Tidens rastløse Medfør — meget forskjellige fra hin Tids Kristne, men bøier os ærbødigt for den sidste af de ældgamle, stille i Landet, og har i en Stund som denne rig Opfordring til at bede Gud under al Dampens og Telegrafens Uro og Il (il/red.) at hjælpe os til at bevare baade Stilheden i Gud, Ydmygheden, Hæderligheden og Brodeligheden”.

Sluttelig udtalte Pastoren Familiens og Menighedens Tak til Gud for et saadant lysende Eksempel,

 

 

Skriv inn søkeord..