hans peter holm : presentert i dansk biografisk lexikon

Holm, Hans Peter, 1772-1812, Søofficer, Søn af Kapitajn i det ostindiske Kompagnis Tjeneste Peter H. og Christence f. Morslet (f. 3. Juni 1744 d. 21. April 1819), er født 17. Juni 1772.

Han blev Sekondlieutenant i Marinen 1789, avancerede 1797 til Premierlieutenant, 1805 til Kapitajnlieutenant og 1811 til Kapitajn.

Efter i sin Ungdom at have gjort de sædvanlige Togter var han 1804-6 ansat som Overlods og Havnemester paa St. Croix; efter sin Tilbagekomst udsendtes han som næstkommanderende for et af de franske Linjeskibe, henhørende til Scheldeflaaden.

1807 blev han gift med Marie Heegaard (f. 12. Dec. 1791 d. i Aug. 1860), Datter af en Plantageejer i Vestindien.

Ved hans Hjemkomst fra fransk Tjeneste var Landet indviklet i Krig med England; H. ansattes 1811 ved den norske søgaaende Eskadre som Chef for Briggen «Laaland» (“Lolland”/red.) og kom hurtig i Virksomhed her.

Efter en hæderlig Affære i Maj mod en Del armerede engelske Fartøjer i Ekersund, af hvilke Fartøjer han erobrede det ene, og en anden 1. Juli i Skagerak med en engelsk Brig og Kutter, hvilke han tvang til Flugt, lykkedes det ham 2. Sept. at erobre den engelske Brig «the Manly» i aaben Sø uden for den norske Kyst.

For disse kjække Handlinger belønnedes han Aaret efter med Chefskommandoen over den norske Sømagts største Skib, Fregatten «Najaden», med hvilken han afgik fra Kjøbenhavn i Slutningen af Febr.

Strax paa Henrejsen, ligesom ogsaa i Juni Maaned, bestod han med dette Skib hæderlige Træfninger mod Englænderne, hvis Handelsskibe han desuden tit opbragte. Tilstedeværelsen af en saa anselig Orlogsmand som «Najaden» i de norske Farvande blev efterhaanden Englænderne saa generende, at Linjeskibet «Dictator» blev opsendt for at tilintetgjøre den.

6. Juli laa H. med sin Fregat og 3 Brigger ved Sandøen, hvor de troede sig ubemærkede. «Dictator», som havde
forenet sig med Briggen «Calypso», havde imidlertid faaet Kig paa de høje Toppe over Klippeøerne og gik ind efter dem, uagtet Sejladsen var meget farlig for dem i det smalle Sund.

H. trak sig kæmpende tilbage med sin Styrke til det indenfor liggende Lyngør, men blev stadig fulgt af Fjenden. I den snævre Vig udspandt sig nu en morderisk Kamp, som varede flere Timer, og hvori de danske (?/red.) Orlogsskibe uheldigvis kom til at ligge i Vejen for hverandre.

Overmagten var saa stor paa Englændernes Side, at H. ikke i Længden kunde holde Stand. Et glat Lag fra Linjeskibet bortskød alle «Najadens» 3 Master, det øverste Dæk styrtede sammen, faldt ned over Batteriet og bragte Fregatten til at krænge over, saa at Kanonportene kom i Vand. Samtidig udbrød der Ild i Skibet.

H. anvendte herefter al sin Energi paa at redde Mandskabet, hvilket ogsaa til Dels lykkedes. Da han kort Tid efter fik Forstærkning af tililende Kanonbaade, gjenoptog han Kampen med disse og Briggerne og tvang omsider Fjenden til at vige.

De danske mistede i denne ulige Kamp foruden Fregatten o. 120 Mand som fangne, døde og
Saarede.

Lieutenanterne G. J. Grodtschilling og P. Buhl vare blandt de faldne. Den kjække Chef kom derimod som ved et Under uskadt ud afKampen. Han overlevede den dog ikke længe, i det han 26. Okt. 1812 kæntrede med en Jolle i den norske Skjærgaard og druknede.

Paa hans Grav ved Langesund have Vaabenbrødre rejst ham en Mindestøtte, ligesom en norsk Orlogsmand, der løb af Stabelen 1813, blev opkaldt efter ham.

I «Arkiv for Søvæsen» VII læses om ham: «H. var den braveste af de brave, med Liv og Sjæl sin Stand hengiven, elskelig som Menneske, en Gentleman i Ordets fuldeste Betydning».

Danebrog III, 443 ff.

C. With.

Stengt for kommentarer.