knud gislesen : presentert i norsk biografisk lexikon 1814 – 1880

– Andet Bind s. 379 –

Gislesen, Knud, eneste Søn af Klokker og Gaardbruger Gisle Knudsen (død 1852, 81 Aar gl.) og Marie Pedersdatter (død 1848) fra Vale i Bakke Sogn paa øvre Eker, blev født paa Gaarden Løkslid i Hjertdal (øvre Thelemarken) 29 Decbr. 1801.

I sin Barndom fik han Undervisning dels af sin Fader, dels af Omgangsskoleholderen og blev, efter i sit 16de Aar at være konfirmeret, selv Omgangsskoleholder, i hvilken Anledning han tilbragte nogen Tid ved Seminariet i Hvitesejd.

I 5 Vintre vedblev han som Skoleholder, mens han om Sommeren hjalp Faderen ved Gaardsbruget og stundom udførte hans Forretninger i Kirken. Han var senere et Par Aar Huslærer hos Sogneprest Meldal og begyndte nu paa egen Haand at læse lidt af de gamle Sprog, tildels vejledet af Nabopresterne Heyerdahl og Landstad, som opmuntrede ham til at fortsætte med Studeringerne.

I Marts 1825 kom han ind til Kristiania, hvor han fik fri Undervisning bl. a. af Professor Hersleb, Brødrene Kaurin og Brødrene L. og O. Aubert m. fl. I 1826 blev han Student med Laud og overtog efter Andenexamen det følgende Aar en Lærerpost ved Overlærer Møllers Institut, medens han samtidig gav privat Undervisning og som Alumnus ved det filologiske Seminarium lagde sig elter Latin og Græsk, inden han tog fat paa det theologiske Studium.

I December 1830 blev han theologisk Kandidat med Laud og konstitueredes 1831 som Adjunkt ved den af Rektor Ørn bestyrede lærde Skole i Skien. I 1833 blev Askers res. Kapellani ledigt og det blev bestemt, at der skulde oprettes et Skole lærerseminarium sammesteds og at Kapellanen skulde blive dets Bestyrer og en af dets Lærere. Til denne Stilling blev derpaa G. udneevnt 12 September 1833.

Sommeren 1836 foretog han med offentlig Understøttelse en Rejse til Danmark og Hertugdømmerne for at gjøre sig bekjendt med Seminarier og lignende Indretninger i disse Lande. 1849—50 foretog han dels af Helbredshensyn, dels i Seminariets Interesse, paa egen Bekostning en ny Udenlandsrejse, som blev udstrakt til Danmark, Holland, Belgien, Tyskland, Schweix, Østerrige og Itailen og vendte over Sverige tilbage til Norge efter henved 1 1/4 Aars Fravær.

“Følelsen af at det dobbelte Embede ikke passede for hans tiltagende Alder” bevægede ham
til at søge Gjerpens Sognekald, hvortil kan udnævntes 8 Juni 1855. Her virkede han imidlertid kun fra Septbr. 1855 til April 1856, idet han efter Gejstlighedens Valg allerede 21 November 1855 udnævntes til Biskop i Tromsø Stift, til hvilket Embede han indviedes i Kristiania 18 Maj 1856.

I Juli s. A. overtog han sit Embede paa Tromsø. Under meget vanskelige Forhold — «Katholikerne nordenfor mig med deres Intriger og Separatisterne rundt om mig med alle de Bespottelser og Skjældsord mod Kirke, Gudstjeneste og Gejstlighed, som de ere istand til at opfinde», skriver han i et Brev Vinteren 1856 — virkede han paa Tromsø til sin Død dersteds 20 Maj 1860.

Han var 184(?) Medlem af den kgl. Kommissjon til at revidere Udkastet til Lov om Almuskolevæsenet. Han blev 1843 gejstligt Medlem af Wasaordenen og 3 Maj 1859 R. St. O. O.

Gift 1) 1831 Sophie Dorthea Finkenhagen (f. 27 Aug. 1803, død paa Bjerke i Asker 17 April 1847), D. af Kaptein Nils F. og Elisabeth Juell.

Gift 2) 23 Marts 1854 Henriette Gluckstad f. Vibe (se ovfr.)

Portræt med Biografi i Ill. Nyhedsblad 1856, No. 21 og 45, jfr. 1859, No, 23; i Hjemmet 1882, No, 12 [af H. G. Heggtveit, delvis bygget paa utrykte Meddelelser af G.s Søskendbarn Sogneprest Knud Thorkildsen] ; biografiske Meddelelser i Norsk Kirketidende 1856, No. 26 og i «Grenmar» (Porsgrund) 1881 ved J. N. Skaar [efter G.s Autobiografi i Gjerpens Sogns Kaldsbog].

Nekrolog i Tromsø Stiftstidende 1860, No. 42. Mindedigte i Tromsø Stiftstid. 1860, No. 43 og i Ill. Nyhedsbl. s. A. No. 26. Jfr. Mau : Wexels’s Liv og Levnet, S, 209 fg. og «Bispinde Gislesens Breve i Udvalg» fl. St., især S. 106 fg., 121, 127, 134.

Et Mindesmerke paa hans og Hustrus Grave udenfor Tromsø Kirke blev afsløret 17 Oktober 1863, hvorom se Tromsø Stiftstidende 1863, No. 83.

Dr. Morten Luthers liden Catechismus, tilligemed Henviisning til bibelske Fortellinger og med tilføiede Psalmer og Anmerkninger, udgivne af K. G. Chra. 1844. 12. IX. 96 S. — 2 den omarb. Udg. Med en kort Forklaring, Henviisning til bibelste Fortellinger osv. Chra. 1845. 12. Vill. 112 S. — 3 die Udgave, omarbeidet og forøget, til Brug i Skoler og ved ConfirmandersUnderviisning. Chra. 1849. 8. VIII. 140 S. — 4de Udgave, med Forklaring, Bibelsteder og Psalmer. En kortfattet Lærebog i Religionen. Chra. 1855. 8. Vill. 144 S.

Lærebog i den christelige Religion, efter den evangelisklutherste Religions Bekjendelse. Chra. 1847. 12. XI. 359 S. (Anm. af A, Stenersen i Norsk Tidsskr. f. Vid. og Lit. 11. 438-54, hvortil Bem. af Forf, i 111. 172—74).

Tale ved Fru Christine Langes Liigbaare, i Asker Kirke den 22de Septbr. 1851. 8. 15 S.

Bibelhistorie, fremstillet med Bibelens Ord, efter A. E. Preuss. Chra. 1853. 8. 284 S. — 2den Udg. Chra. 1858. 8. XV. 320 S.

I Norske Univ.. og Skole-Annaler 2. Række, III. 309—32: Dissenterende Votum ved Udkastet til Lov for Almuskolevæsenet.

I Norsk Tidsskrift f. Vid. og Lit. VII. 155—72 : Anmeldelse af Allmueskolen af A. Faye.

I Prædikener af Norske Geistlige (1856), I. 41—55 : Prædiken paa 1ste Juledag; S. 306—19: Prædiken paa 5 Sønd. e Paaske.

I Daas Norske Tilskuer 1852, No. 16 og 18 : Tilsvar til Døvles Opsats : Om Trykning istedenfor Nedskrivning af Lærebøger for Skolelererseminarierne.

I Morgenbladet 1845, No. 355 : I Anledning af Stykket i No. 302 : «Seminarister og Almuskoler”.

I Christiania-Posten 1851. No. 934 og 935: Bemerkninger ved forrige Storthings Beslutning til Lov om Almustolevesenet paa Landet.

Af den G vedkommende Literatur maa endelig anføres : Udvalg af christelige Psalmer til Brug ved Religions-Underviisningen, forneml uddragne af Biskop Gislesens Lærebøger, og ordnede efter Lærdommene i
Pontoppidans Forklaring. Udg. af Modums Skolelærer-Forening. Chra. 1852. 12. 72 S. — ste Op lag. Chra. 1864. 12. 72 S.

Stengt for kommentarer.