jens m.p. kaurin : presentert i norsk forfatter-lexikon 1814 – 1880

– Tredje Bind, fra s. 204 – 207 :

Kaurin, Jens Matthias Pram, Søn af daværende Sogneprest til Laurdal i øvre Thelemarken Eiler Rosenvinge K. (død 24 Oktbr. 1845 som Stiftsprovst og Sogneprest til Domkirken i Thjem) og KristenceSusanne Pram (død i Thjem 1855, 85 Aar gl.), blev født paa Laurdals Prestegaard 25 Novbr. 1804.

Fra 1812 til 1819 fik han Undervisning i Hjemmet af daværende cand. philos., senere Rektor i Skien Knud
Ramshart Ørn; da Faderen i 1819 kom til Throndhjem, blev han sat ind paa Kathedralskolen dersteds, hvorfra han 1822 blev Student med Laud.

Efter Andenexamen, som han tog med Udmerkelse Sommeren 1823, begyndte han paa Studiet af Theologi, hvori han tog Embedsexamen med Laud et quidem egregie i Decbr. 1826.

Efter det følgende Aar at have underkastet sig den homiletiske og kateketiske Prøve med Laud, blev han 5 Novbr. s. A., med Aldersdispensation, udnævnt til res. Kapellan til Sigdal, hvor han ved Siden ak sin Embedsgjerning tillike underviste dels Artianere, dels yngre theologiske Studerende. Den 3 August 1832 befordredes han til Flesbergs Sognekald, som han dog først tiltraadte 15 Juli 1833.

Embedet som Hospitalsprest i Throndhjem, hvortil han blev udnævnt 5 Maj 1836, kom han ikke til at tiltræde, da han efter Ansøgning ved kgl. Res. af 14 Januar 1837 fik Tilladelse til at forblive i Flesberg.

Da der ved denne Tid med korte Mellemrum opstod Ledighed i det theologiske Fakultets Lærerposter, søgte og erholdt Kaurin den 25. Oktbr. 1837 Udnævnelse som Lektor i Theologi ved Universitetet, hvilken Stilling han strax tiltraadte. Samtidig var han i flere Aar Religionslærer ved Overlærer Møllers Institut og fra Juli 1849 Lærer først i Kateketik, senere i Homiletik og Liturgik ved det praktisk theologiske Seminarium; den 28 Juni 1843 blev han udnævnt til Professor ved Universitetet; som Lærer her foredrog han navnlig det gamle Testamentes Eksegese, tildels ogsaa Dogmatik.

Med Prof. C. N. Keyser og W. A. Wexels var han i denne Tid Medlem af den kgl. Kommissjon af 17 Decbr. 1839, der nedsattes for at udarbejde nye Udgaver af Luthers lille Katekismus og af Pontoppidans Forklaring, i hvilket
Arbejde Kaurin havde den væsentligste Del, da han altid gjorde det første Udkast, hvorfra de øvrige Medlemmer «kun sjelden og ikke i noget Væsentligt afvege» (M. B. Landstad i Luth. Kirketid. I. 243).

Likeledes var han Medlem med Sogneprest A. W. Fangen og W. A. Wexels af den Kommission, der besørgede en ny Udgave og en ny Oversættelse af den norske Kirkes symbolske Bøger; endelig deltog han i en Række af Aar i det, etter Forslag af ham og Wexels, af det norske Bibelselskab fra Maj 1842 iværksatte Arbejde med en ny Bibeloversættelse, hvorom nærmere Oplysninger gives ndfr.

Ved Valget til Biskop i Bergen 1848 havde Kaurin de fleste Stemmer, men denne Stemmegivning kom ikke i Betragtning, da Biskop Kjerschow i Tromsø meldte sig, lige som han ogsaa, med Tilsidesættelse af Provsternes Stemmegivning, blev forbigaaet ved Besættelsen i 1849 af den etter Riddervold ledige Bispestol i Throndhjem.

Den 27 August 1853 blev han udnævnt til Sogneprest i Lier, og da ved Kjerschows Fratrædelse Bispestolen i Bergen atter blev ledig, blev han, efter paanv at have faaet de fleste Stemmer, 2 Juni 1858 udnævnt til Biskop i Bergen. Paa Grund af Sygelighed søgte og erholdt han i 1861 og 1862 Tjenstledighed fra sit Embede og bosatte sig Vaaren 1863 ved Kristiania, hvor kan døde paa Gaarden Ris i Aker 6 Juli s. A.

Han var Medlem af det kgl. norske Videnskabers Selskab i Throndhjem (1849). Efter Kroningshøjtideligheden i Throndhjem 1860, ved hvilken han prædikede, blev kan R. St. O. O. «for fortjenstlig Embedsvirksomhed».

Gift 22 Decbr. 1827 Petronelle Lovise Harma Thomasine Magelssen (f. 17 August 1808, f 1 Juli 1867), D. af Farvermester i Kristiania Christian M. og Anne Marie Gullichsen.

Biografi af M. B. Landstad i Luth. Kirketid. I. 209—21, 241—51 og 257—69. — Nekrolog i 111. Nyhedsbl. 1863, No. 28. Mindedigt af M. B. Landstad i Morgbl. 1863, No. 189. Jfr. Erlandsen : Efterr. om Geistl. i Thjems Stift, S. 51 og 92; E. Mau: W. A. Wexels’s Liv og Virken, fl. St. (se Reg.); Bispinde Gislesens Breve, S. 73; H. E. Sommerfelt : Den norske Zulumission, S. 44, 116, 118, 174, 186; F. O. Juell : En gammel Jægers Meddelelser, S. 26 fg.

Uddrag af Erich Pontoppidans Forklaring, omarbeidet af en dertil naadigst nedsat Commission. Autoriseret (ved kgl. Res, 14’ Juli 1843) Udgave.
Bessøget ved Selskabet for christelige Underviisnings- og Andagts-Bøgers Udgivelse. Chra. 1845. 8. 120 S.
Jfr. om dette Arbejde, som fremkaldte en aarlang Fejde dels i Pressen, dels i særskilte Smaaskrifter, E. Mau : W. A. Wexels’s Liv og Virken, S. 211 —227 samt den under 6 Decbr. 1883 nedsatte Departementskomites «Betænkning over Katechismusforklaringer» (Kra. 1887. 8.). S ’11 —15. Her hidssettes for oversiktens Skyld, alfabetisk ordnet efter Forfatternavnene, Titlerne paa de hidhørende særskilt udgivne Stridsskrifter :
1) [Bratten:] Nogle Bemærkninger om Pontoppidans Forklaring [etc] Drammen 1846. 8. 16 S  — 2) [Jens Johnsen:] Et Bidrag til Wexels’s m. Fl.s Lære om, at Gjenstridige kunne omvende sig efter Døden. Drammen 1846. 8. —3) [Jens Johnsen:] Nogle Sandheds Vidnesbyrd til Usandhedens Modbeviisning [etc] Drammen 1846. 16, 38 S. —4)J. A. Mohr : Forsøg til en Fremstilling af den hellige Skrifts Lære om Kristi Nedfart til Helvede [etc] Stavanger 1847. 8. 56 S. — 5) Olaus Nielsen : Nogle Ord om Veien til Livet [etc] Fr. hald 1846.
8. 80 S. — 6) A. Tannæs : Bidrag til Sandhedens Forsvar i Anl. af et i Drammen udkommet Skrift : «Nogle Bemærkninger om Pontoppidans Forklaring [etc.]» Chra. 1846. 8. 72 3. — 7) E. Tønnesen : Nogle Bemærkninger til Forsvar for Pontoppidans Forklaring «Sandhed til Gudfrygtighed», [etc] Stavanger 1847. 8.
112 S. — 8) W. A. Wexels : Aaben Erklæring til mine Medchristne om min Anskuelse og Bekjendelse ang. Christi Nedfart til Helvede og Muligheden af en Omvendelse efter Døden. Chra. 1845. 8. 164 8. — Endelig mærkes ogsaa det Fejden i ydre Forstand sluttende Skrift al P. I. Dybdahl : Om Evangeliets Forkyndelse
og mulig Omvendelse efter Døden. Chra. 1857. 8. 44 S.

Nogle Ord til den norske Kirke i Anledning af et i Drammen udkommet Skrift, betitlet : Nogle Bemerkninger om Pontoppidans Forklaring, Udtoget og den Omarbeidede” Chra. 1846. 8, 43 S.

Den norske Kirkes symbolske Bøger. Oversatte efter Grundtexterne og udgivne efter Foranstaltning af Departementet for Kirke- og Underviisningsvæsenet, ifølge dertil ved kgl. Resol. af 25de Juni 1849 given Bemyndigelse. (Af J. Kaurin, A. W, Fangen og W A. Wexels). Chra. 1850 4. 51 S.

Den norske Kirkes symbolske Bøger i Grundtexterne. Udgivne efter Foranstaltning af Departementet for Kirke- og Underviisningsvæsenet ifslge dertil ved kgl. Resol. af 25de Juni 1849 given Bemyndigelse. (Af J. Kaurin. A. W. Fangen og W. A. Wexels). Chra. 1853. 4. VIII S., 103 S.

Om den skienske Frimenigheds Bekjendelse og Forkastelse af Barnedaaben. Et Vidnesbyrd, navnlig mod “Lammers’s” Forsvar. Chra 1857. 8. 84 S.

Sendestrivelse til Bergens Stifts Præster, Bergen 1859. 8. 15 S.

Sendeskrivelse til Bergens Stifts Præster, Skolelærere og Menigheder. Bergen 1863. 8. 20 S.

I Univ.- og Skole-Annaler 2. Række, IV. 517—21: Nogle Ord ved Immatrikuleringen af de nye akademiske Borgere 2. Septbr 1847.
I Prædikener af norske Geistlige 11. 15—22 : Prædiken paa 2. Pintsedag; S. 71—78: Prædiken paa 6. Sønd. e. Tref.

I For huuslig Andagt 1846, S 153—59: Herrens Vei med Sine. (Prædiken paa Bededag).

I Norsk Missions-Tidende 2. Aarg (1846-47), S. 35-42 : Prædiken ved Aabningen af Missjonsselskabets femte Generalforsamling. 10. Aarg. (1854-55). S 49-56 : Missions-Prædiken i Bergen 3. S. e. Tref. 1852.

I 31. Beretning om det norske Bibelselskab, 1846, S. 3-14 : Tale ved Selskabets Aarsfest 30 Oktbr 1846.

I Christiania» Posten 1852 No. 1285 og 1286 : Om den evangelisk christelige Psalmebog (jfr. No. 1305 fg) — 1853, No. 1626: Tale ved Universitetets Fest 17. Marts 1853 i Anl. af Kongens Helbredelse og Arveprinsens Fødsel. (Overs. i Svenska Tidningen s. A,)

I Morgenbladet 1841 No. 31: Anmeldelse af W. A. Wexels’s Christelige Psalmer”. — 1863. No. 163: Om Bibeloversettelsen,

I Bergensposten 1862 No. 86 og 90 : Om Ordningen af de kirkelige Forhold i Fjelds Prestegjeld og Aarstads Sogn. — 1863 No. 12 : Skrivelse til Strandvigs Menighed ang frie Stolestader; No. 13: Til Bergens Menigheder ang. Fredagsgudstjenesten).

Fra Aaret 1842 deltog han til forskjellige Tider sammen med W. A. Wexels, C. A. Holmboe, J. F. Dietrichson og C. P. Caspari — siden 1848 under stadigt Samarbejde med Adjunkt Thistedal — i den at det norske Bibelselskab, senere med Understøttelse af Oplysningsvæsenets Fond, igangsatte Revisjon af Oversættelsen af det gamle Testamente. Fra 1842 til 1851 forfattede Kaurin de første Udkast til Oversættelse af de fem Mosebøger samt Josvas, Dommernes og Psalmernes Bøger.

Senere deltog han i Oversættelses- og Revisjonsarbeidet paa samtlige kanoniske Bøger af det gl. Testamente med Undtagelse af begge Krønikerne, Profeterne Jeremias og Ezechiel samt Jeremiæ Begrædelsesbog. Ogsaa som Sogneprest i Lier og som Biskop i Bergen tog han Del i Arbejdet, indtil Sygelighed tvang ham til at frasige sig det fra 1 Juni 1861; kun i den resterende Gjennemgaaelse af Profeten Esajas deltog han ogsaa efter dette Tidspunkt.
Som Medlem af det theologjske Fakultet affattede han i sin Tid Udkastene til dets Betenkninger : i 1841 over Prof. Hjelms Lovforslag om Grænserne for Religionsfrihed og i 1842 over Grundlovsforslaget om Ophævelse af Forbudet mod Jødernes Adgang til Riget.

Stengt for kommentarer.