sylvester sivertson : presentert av ole sivertson i boken : “udvalgte digte af sylvester sivertson”

– samlede og udgivne af Ole Sivertson. 1848. Ole var Sylvesters egen bror, som skriver følgende om ham i forordet til boken :

“Forfatteren af nærværende Digtsamling, Sylvester Sivertson, blev født i Lombs Præstegjeld i September 1809.

Hans Fader, en streng Haugianer, var Gaardbruger, og Sivertson vilde rimeligviis blevet det samme, dersom ikke hans rigtbegavede Aands Higen efter Lys havde brudt ham en anden Bane, paa hvilken han fik Leilighed til at gjøre sit korte Liv baade for sig og Fædrelandet ikke saa lidet betydningsfuldt.

— Sin første Dannelse modtog han af Storthingsmand Kirkesanger Lars Jensen paa Hedemarken. Siden reiste han til Trondhjem og fik sig hos en Kjøbmand en Bestilling som Handelsbetjent, men da denne Syssel ikke tilfredsstillede hans Aands Trang, blev han ved nogle Velynderes Bistand, hvoriblandt fornemmelig Storthingsmand M. Grendahl, sat istand til at studere.

Han nød først Underviisning hos Pastor Flood i Kvikne og senere hos Provst Kaurin, dengang Adjunkt i Trondhjem.

I Aaret 1835 absolverede han Examen artium. Paa noget Brødstudium tænkte han neppe nogensiden med Alvor, da han strax ved sin Ankomst til Christiania begyndte at skrive lyriske Digte og levere publicistiske Opsatser i Bladene, hvilke gjorde betydelig Lykke.

Den anstaaer ikke mig, hverken som den Afdødes Broder, eller som læg Mand, at holde nogen Lovtale over hans videnskabelige Produkter, men jeg har baade hørt og læst den Dom over ham, “at han som Publicist ikke er bleven overgaaet af Nogen her i Landet, og at han var en genial Digternatur, som producerede meer end eet Kvad, som mindede om Wergelands Harpe”.

Hans Digte ere adspredte i en Mængde Tidsskrifter og Dagblade og sine Arbeider som Publicist har han nedlagt i mange, dels af ham selv, dels af Andre redigerede Blade.

Hans publicistiske Virksomhed skaffede ham god Fortjeneste, undertiden 80 Spdlr. maanedlig, men da han stedse var en Ven af Selskabelighed – desværre stundom altformeget ! – og da han altid aabnede sin Kasse for sine Kammerater, saa stode hans Finantser altid paa en slet Fod.

Dette i Forening med Erindringen om et skuffet Ungdomshaab og med en uforsigtig Nydelse af Selskabelighedens Glæder gjorde hans sidste Aar mindre blide, og hans Venner, som bleve ham troe indtil det sidste, havde Grund til at lykønske ham med hans Bortgang, thi

“nu lægt blev Saaret, som ham lønligt smertet;

nu blev hans Smil en Blomme skudt fra Hjertet”.

Han døde i Drammen 20de November 1847 og blev begraven med en Høitidelighed, som kun bliver Faa tildeel.

Saa rige som hans Digte ere paa dybe Tanker og skjønne Billeder, og saa varmt som de lyde for Fædreland, Frihed, Sandhed, Ret og Menneskevel, saa ere der dog, efter kyndige Mænds Sigende, faa af dem, som ikke ere beheftede med een eller flere Feil i formel Henseende. Ideen var ham fast alt, Formen næsten Intet.

Da han selv ikke fik samle og omredigere dem, saa kan der nu ikke raades Bod pa dette Onde — man faaer modtage dem, som de ere og oversee Feilene for det meget Godes Skyld, som findes i dem. Jeg haaber, at en kyndigere Haand engang vil udgive dem, og dertil kan jeg i ikke saa ringe Grad bidrage ved den Samling af næsten samtlige hans Digte, hvilken er i mit Værge.

Det kan vel hende sig, at jeg har opdaget enkelte, som burde have været udeladte og omvendt, men dette ville man velvillig tilgive mig som læg Mand, da jeg ikke har kunnet formaae nogen af hans Venner til under literært Ansvar at gjøre Udvalget.

At der i Samlingen skulde findes noget Digt, som ikke er af ham, kan jeg ikke tro, da jeg ingen har opdaget, uden de, som have været underskrevne med hans fulde Navn, eller hans Mærke U.

— MIn Hensigt opnaaer jeg vel, den at give hans talrige Velyndere i By og Bygd et Udvalg af hans smukkeste Digte. I det jeg saaledes anbefaler disse til et velvilligt Publikum og til en af vore Literater i sin Tid at give en Karakteristik af den Afdøde som Digter, Publicist og Menneske, tillader jeg mig at slutte disse Ord med Hr. Assessor Schwachs smukke Vers over ham : les det her :

 

Stengt for kommentarer.