“lov og tak og evig ære skee dig , o treenig gud !” : salme av johan nordahl brun (bruun)

 

– salmen er inntatt som nr. 494 i Johnsens Psalmebog.

– Mel. Nu velan ! vær frisk tilmode osv.

#

Lov og tak og evig Ære Skee dig, o treenig Gud !

Som vor Troes rene Lære Rev af Mørkheds Fængsel ud;

Da dit Lys var næsten slukt, Eller altfor ilde brugt,

Satte du det paa sin Stage, Gav din Kirke klare Dage.

#

Du lod Olie-Bække flyde Ned fra Sandheds Kildevæld,

Du lod Aaget sønderbryde, Du gav Sandheds Venner Held.

Du Lutherum ruster ud Og ved dette Sendebud

Tordner ind i Nattens Mørke : Kommer, lærer Gud at dyrke.

#

Altid naar din Kirke hældte Truende med hastigt Fald,

Altid naar i Nød det gjældte, Fik en Sandheds Ven dit Kald;

Aand og Lys og Kraft og Mod, Deraf saa jeg Kirken stod,

Over alle Rigers Alder, Klippefast til Verden falder.

#

Gud til vilde Dyr ei giver, denne Turteldues Sjel,

Kirkens Sæde flyttet bliver Til en anden Verdens Deel,

Da fra Jordens østre Kant Kundskabs gyldne Sol oprandt,

Var her Nat i disse Lande, Ingen kjendte Gud den sande.

#

Derfra Lys til Vester iler, Sildig det til Norden kom;

Men hvorlænge mon det hviler, Før det dreies Jorden om ?

Og hvo veed, om Natten snart Komme skal med vældig Fart,

Tage Dagen bort til Andre; Her er Lys, o lad os vandre !

#

Lad os bede Lysets Fader, Som sit Navn blandt os har sat,

At han os ei overlader Til en hedensk Viisdoms Nat,

At ei nogen Andet veed Sig til Trøst og Salighed,

End den Gud og Mand, som døde For vor Syndeskyld og Brøde.

#

Giv din Kirke Mænd og Fædre, Som blev dig og Sandhed tro,

Alle dannes til det Bedre, Klinten visne, Hveden gro !

Troskab Løn af Naade faae ! Hykleri til Skamme staae !

Sandhed herske, Løn adspredes ! Gudsfrygt æres, Kirken fredes !

#

Saa skal denne Dag med Rette Kaldes Allehelgens-Dag;

Gud den Helligaand udrette I os Herrens Velbehag,

Kalde og forsamle her Til at møde engang der,

Hvor vi evig skulde smage Allehelgens Fryde-Dage  !

Stengt for kommentarer.